KØBENHAVN: Det københavnske metroprojekt Cityringen trues af et kæmpekrav fra hovedentreprenøren, som i værste fald kan gøre Cityringen næsten 10 pct. dyrere, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) har skriftligt orienteret bygherren, Metroselskabet, om, at man vil rejse ekstrakrav i størrelsesordenen 300 mio. euro eller mere end to mia. kroner. Desuden vil CMT rejse krav om tidsfristforlængelse, fremgår det af Transport- og Bygningsministeriets halvårlige status over igangværende anlægsprojekter.
Metroselskabet bekræfter over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at CMT har orienteret om, at man vil rejse det betydelige ekstrakrav - og at den umiddelbare vurdering er, at det vil blive afvist. Det samlede anlægsbudget for Cityringen er på 23,6 mia. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.